AtelierPlexus

Atelier Plexus blev etableret i 1995 på den nuværende adresse af en flok afgængere fra Danmarks Designskole, der ønskede en fælles arbejdsplads.

Og som sådan har Plexus fungeret siden; som en arbejdsplads for medlemmer med en professionel tilgang til fagene.

Gennem årene er der løbende blevet investeret i fælles arbejdsredskaber, netadgang og div. fagblade, således at værkstedet idag teknisk kan understøtte de fleste eksperimenter, projekter og små produktioner.

 

Lokalemæssigt består værkstedet primært af ét stort rum, som fodrer åbenhed, respekt og almindelig tolerance medlemmerne imellem samt forståelse for faglig integritet.

Atelier Plexus er baseret på vedtægter, kontrakter og fælles ansvar. Lokalerne er ialt på 176 m2 og pt. indrettet til 6 private arbejdspladser samt større fælles arbejdsområder.

Adgang og brugsret kræver medlemsskab, men Plexus tilbyder i perioder også muligheder for korttidsleje.